Simon Fjord

 

Fugtforhold i højisolerede træfacader

 

By og Byg (SBI) har undersøgt, om det stadig vil være muligt at udføre fugtsikre træfacader, hvis isoleringskravene øges svarende til en isoleringstykkelse på ca. 300 mm mineraluld. Undersøgelsen viser bl.a.:
• Isoleringstykkelsen har ingen væsentlig indflydelse på fugtophobningen i træfacader.
• Det har ingen betydning for fugtophobningen, om der isoleres med mineraluld eller

cellulosefiber, så længe der bruges dampspærre ved isolering med mineraluld.
• Udelades dampspærre i træfacadeelementer isoleret med mineraluld øges risikoen for råd- og svampeangreb.
• Brug af dampspærre eller dampbremse er ikke nødvendig i træfacader isoleret med cellulosefiber, forudsat at konstruktionen er tilstrækkelig lufttæt, og der er et passende forhold mellem vindspærrens og den indvendige beklædnings diffusionsmodstand.


I vinterperioden kunne forskerne konstatere en uacceptabel høj fugtophobning på knap 30 pct. (træ-fugt) i elementerne isoleret med mineraluld, men uden dampspærre. Er der mere end 20 pct. fugt i træ, vokser risikoen for at træet bliver angrebet af råd og trænedbrydende svamp. I elementerne isoleret med cellulosefiber kom fugtindholdet derimod ikke over 18 pct., uanset om der blev benyttet dampspærre eller ej. Kilde: SBI-publikation 025 Fugtsikre træfacader

 

 

 

 

 

Tømrermester Simon Fjord A/S | Østergade 3, Høm | 4100 Ringsted | Telefon 72 17 00 41  l  Certificeret