Simon Fjord

Anvendelse

Nedenstående ser du principperne for anvendelse af træfiberisolering i praksis.
Træfiberisolering, der snittes og blæses ind egner sig godt til tage, skunke og lofter.
Til vægge anvendes pressede træfiberplader som illustreret nederst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Princippet er meget simpelt: En snitter findeler træfiberisoleringen, som blæses gennem lange flexrør ind i spærfagene. Her er vist et eksempel på efterisolering af et nylagt villatag med B7 eternit tagplader. Isoleringen foretages inden der laves udhæng og derfor kan der fyldes et spærfag ad gangen fra jorden. Der er lagt undertag under pladerne til at holde på isoleringen.


Et langt rør føres helt i kip hvor træfiberisolerigen blæses ind og pakkes til den ønskede densitet. Efterhånden som spærfaget fyldes, trækkes røret langsomt baglæns indtil der er isoleret ned til skunken.


Efterfølgende fyldes skunken med isolering. (2) Her er lavet et træskelet i den ønske afstand fra indervægges. Skelettet beklædes med en dug, og isoleringen blæses ned mellem indervæg og dugen.
Til sidst isoleres den vandrette den af skunken (3). Det er samme princip som ved isolering af lofter, hvor træfiberen ligger løst oven på dækket. Der blæses ind på overmål, så den afsluttende isoleringstykkelse passer med det aftale.


I lodrette vægge egner den findelte træfiberisolering sig ikke så godt. Derfor anvendes træfiberplader/måtter, som kan efterbehandles med f.eks. puds, både udvendig og indvendig. På illustrationen er den monteret indvendig og efterarbejdet er som med anden, mere traditionel isolering.
Se mere om Homatherm måtter her.


 

Tømrermester Simon Fjord A/S | Østergade 3, Høm | 4100 Ringsted | Telefon 72 17 00 41  l  Certificeret